Jernalderens ofringer til Guderne
Skoleklasser tog på rejse til jernalderen med "Præstinden Ragna" i ugerne op til eventen.
De oplevede både krigbytte- og frugtbarhedsofringer, da de vi besøgte jernalderfolkenes hellige steder i Den Hellige Dal, og hørte fortællinger om guder og mennesker i jernalderen - lige der hvor historien fandt sted engang.
Podcasts om Den Hellige Dal
Lyt til disse kulturhistoriske podcast med unikke fortællinger fra Den Hellige Dal.
- De dræbte krigere - Alken Enge
- Gudinden i Mosen - Forlev Nymølle
- De store ofringer - Illerup Ådal
- Jordskredet - Illerup Ådal
De fire podcast er skabt som en del af Gudenårsamarbejdet og podcastserien "Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen".
Vølvenes sang
De gamle nordiske hyrderåb er små musikalske formler og melodiske motiver, der har århundreders tradition bag sig. Disse toner blev videreformidlet af Kvinderåberne der frembragte lyden fra fortiden og understøttede den magiske sensommer stemning.
Fine ord fra...
Bo Skaarup, Museumsdirektør Naturhistoriskmuseum, Aarhus
Tage Nielsen, Formand for Kultur-, Fritid- og Idrætsudvalget, Skanderborg Kommune
Lene Høst-Madsen, Museumsdirektør Museum Skanderborg
Lars Waldemar, Kunstner
Klavs Andresen, Kunstråd Skanderborg
Ny udsigt over Ådalen
Med kikkert placeret højt på udkigsplatformen var det muligt at se ådalen oppefra og tæt på en og samme tid.
Samarbejde med Naturstyrelsen
Årets eSCAPE-event i Illerup Ådal bliver skabt i et unikt samarbejde med lodsejerne og med Naturstyrelsen, som ejer de områder, hvor eventen foregår. Eventen hænger også sammen med et klima-lavbundsprojekt, hvor Naturstyrelsen i disse år undersøger muligheder for et samarbejde med lodsejerne, Museum Skanderborg og Skanderborg Kommune om forskellige tiltag i området.
Klima-lavbundsprojektet går ud på at undersøge, hvordan man vil kunne reducere drivhusgasudledningen i Illerup Ådal ved eksempelvis at hæve vandstanden i ådalen. Det er ligeledes et håb, at man hermed kan beskytte de arkæologiske levn i jordbunden, herunder de to internationalt kendte områder med jernalderfund.
Klima-lavbundsprojekt i Illerup Ådal
Klima-lavbundsprojektet skal undersøge, hvordan man kan bidrage til at:
- opnå CO2-tilbageholdelse
- forbedre beskyttelsen af de betydelige arkæologiske værdier
- medvirke til bedre klimasikring af ejendommene i området
- fremme målopfyldelsen af målsatte vandløbsstækninger
- øge biodiversiteten
- underbygge udvikling af sammenhængende natur
- skabe muligheder for bynære naturoplevelser og friluftsliv
- formidle natur- og kulturhistoriske værdier til borgerne